Det siger vores kunder:

PN Beslag

Det er en stor fordel med alle de muligheder Clever Frame giver. Rammerne kan kombineres på kryds og tværs, og grafikplader der kan placeres lige hvor man ønsker, er klart en fordel. På den måde kan standen bruges igen og igen, også på mindre steder, hvor der ikke er plads til hele standen. F.eks. i showroomet eller mødelokalet. Derudover er systemet nemt at sætte op og tage ned, hvilket vi vægter højt da vi selv håndterer standen når vi er på messe.

Provendi hjælper med at designe stand løsningen i samarbejde med os og vores ønsker, hvorefter de sørger for at pakke alle delene vi skal bruge og transportere det ned på messen så det står klar til vi kommer og bygger op.

DUKA Ventilation

Hos DUKA Ventilation har vi valgt at investere i et Clever Frame rammesystem til brug på vores messer og internt i huset. Vi har valgt Clever Frame systemet, da det er hurtigt og nemt at stille op, da vi selv opstiller vores messe stande. Inden vi valgte at gå med messe systemet fra Provendi havde vi besøg af Jesper, der viste de forskellige funktioner Clever Frame systemet har. Vi købte 12 rammer i størrelse 1000 x 1250 mm og havde lejet et Clever Frame Depotrum på 1 x 2 m samt TV-ophæng.

Planen for 2020 var at vi skulle anvende systemet på Byggeri-messen, El og Teknik messen, Ejendomsmessen og til Carl Ras messerne, men grundet Corona udbruddet får vi først glæde af det på messerne til næste år. DUKA Ventilations Marketingkoordinator Sarah med hjælp fra afdelingens elev Alexander nåede dog at lave en prøve opstilling for at afprøve rammeopbygningen inden, samt se om de trykte plader med billede passede sammen. Systemet nåede også at blive bygget på Byggeri messen af Sarah og Anne-Marie, DUKA Ventilations eksterne konsulent. Begge synes systemet er nemt at arbejde med og opstille, da det ikke kræver værktøj, og inden havde vi fået udleveret en tegning fra Provendi, der viste, hvor de forskellige rammer skulle være. Systemet er også nemt at pakke sammen igen, hvilket også er rigtig rart, da vi også selv står for nedtagning og de der har deltaget på messen ofte er træt på sidste dagen, hvorfor det igen er vigtigt at have med et messesystem, der er nemt at arbejde med.

Når systemet ikke er i brug på messer anvendes en del af rammerne til udsmykning i et mødelokale hos Vink Plast, som DUKA Ventilation er en del af. Her er det en fordel at systemet består af rammer med 1 meters bredde, hvilket gør det muligt at anvende systemet på mange messer, hvor væg længderne ikke altid er de samme. Der kan anvendes det antal rammer der passer ind, og det er nemt at sætte nyt grafik op på rammerne.